1980: Den første festival
... og det var der sikkert også lørdag den 5. juli 1980. Fra dem der var tilstede, er der dog ikke særligt præcise overleveringer at støtte sig til - og i pressen er der kun skrevet meget sparsomt om arrangementet. Den daværende bestyrelse husker det som en dejlig dag, endskønt flere af dem blev så fulde undervejs, at de fleste detaljer for længst er gået fløjten. En enkelt fra arrangørgruppen oplevede nærmest ikke den festival han så længe havde arbejdet på - da lidt for kraftig omgang med en hashpibe, tidligt gjorde ham både paranoid og så bange for træerne, at han var nødt til at gå hjem. Sikkert er det at PA-folkene fra Århus ikke var specielt glade for forholdene, da de om formiddagen kom med anlægget - så i huj og hast måtte der laves et lille telt til at dække over mixerpult og andet udstyr.
Udover den spartanske scene, med presenningerne hejst ovenover, bestod festivalen af den skurvogn man havde lånt af kommunen, et villatelt hvorfra der blev solgt pølser, endnu et telt hvor der blev solgt øl og endelig en lille bod der solgte myggebalsam og Luna-plader. Nærmeste offentlige toilet var på Capri - adskillige hundrede meter væk - og derfor stod der to latriner for enden af skurvognen. Publikums udladninger endte i store toiletspande, hvis tømning var fordelt mellem nogle af de optrædende musikere. Da jobbet ikke var specielt behageligt, ventede man som regel til sidste øjeblik med at bære spandene ud til det hul der var gravet i skoven til formålet. Det betød til gengæld at spandene så blev temmelig fyldte, ja, vel nærmest overfyldte - hvorfor det krævede en vis behændighed at balancere de storskvulpende spande ud til hullet i skoven. Og blandt den første festivals legender, er da også beretningen om en forsanger der til lejligheden havde anskaffet sig et par smarte, spidse og lange cowboystøvler, der ville gøre sig rigtig godt på scenen. Så smarte var de, at han trak dem udover cowboybukserne. Desværre havde netop han undervurderet skvulpene fra toiletspandene - og endte med at få en del af ladningen ned i sine nye støvler. Man kan så selv forestille sig hvordan det efterfølgende har været at lege rockstjerne i de støvler. En af dem der så det, siger at sangerens Rock & Roll-karriere nærmest stoppede lige der…
Var der således nogenlunde styr på afføring og urin - havde arrangørerne dog på ingen måde taget højde for de supportere der ankom sammen med Åbyhøj-bandet Cozie. De indtog pladsen på deres motorcykler, insisterede på at overtage bestyrelsens skurvogn - og var i det hele taget rimelig rockeragtige. Ingen skulle have noget klinket - og derfor accepterede man deres krav, også at Cozie skulle være sidste band på festivalen, en plads der ellers var tiltænkt hovednavnet Luna.
Musikken spillede, folk havde det hyggeligt og der blev langet mange små Faxe Fad over disken i ølteltet. Spam Band kom og optrådte. Godt nok helt uden instrumenter, men med to piger der vist dansede og sang noget kor indimellem, med den unge Philbert (egentlig hyret som trommeslager) der bare stod og råbte "spam spam spam" og "træls træls træls", i hvad der virkede som en uendelighed og endelig hovedmanden, den engelske hippie, der stod og reciterede sine syrede tekster oven på denne særprægede bund. Thunderbirds var der med deres velsmurte halbal-maskine og det samme var Kurt, med deres udgaver af sange fra ZZ Top´s og Ry Cooders´ reper-toirer. Bocachio - der senere blev til avantgarde-bandet Picnic - spillede vistnok egne numre og det samme mener man også var tilfældet med Sabrock der, som navnet antyder, kom fra Sabro. Freche Bande står nogenlunde klart for arrangørerne, til dels på grund af bandets frontfigur, Bent Kehlet, der spillede en ret forrygende Jimi Hendrix-guitar - men mest fordi gruppens pressemeddelelse lovede "Garanteret hot dogs, hajer og pisk" og "lemlæstelse af grillkyllinger". Luna fik spillet deres koncert - men da Cozie stod for tur til finalen, var der efterhånden faldet så megen regn, at det var uforsvarligt at fortsætte. Det var ikke populært for arrangørerne at aflyse netop dem - og nogen husker at blive jaget rundt i skoven af bandets supportere, der ville uddele bank for aflysningen.
Det endte dog med at man lovede Cozie en plads i den amatørkonkurrence der allerede var planlagt til vinteren - og det formildede de vrede fans så meget, at ingen af arrangørerne led fysisk overlast. Hvor mange tilskuere der egentlig var, er der ingen der rigtig ved - men noter fra dengang siger et sted mellem 600 og 1000 styks. Mange forsvandt dog tidligt på eftermiddagen, trætte af den vedblivende regn - og da aflysningen af Cozie var en realitet og festivalen dermed var slut, kunne samtlige tilbageværende være i det villatelt der solgte øl. Der stod man så og havde det egentlig ganske udmærket. Fjongs forældre - noget knotne - havde hentet deres Toyota og man lagde så presenningerne over det lidt udstyr man havde, så det blev beskyttet for regnen. Da skoven efterhånden var blevet så mørk at man knapt kunne finde ud af den igen - tog de glade arrangører og deres hjælpere så ind på Marius Øltapper for at fejre en veloverstået festival.
Et par dage efter festivalen skulle kassen gøres op - men så solidt den var bygget, skulle der en skærebrænder til at åbne den, med det resultat at flere pengesedler blev lidt svedne i kanten. Der var så heller ikke helt så mange kontanter i den som man havde håbet. Alt i alt havde festivalen kostet omkring 17.000 kr. - men der var kun små 13.000 til at betale regningerne med. Heldigvis trådte Søren Berthelsen til som redningsmand - gælden til ham for plakater og programmer svarede sådan cirka til underskuddet - og han sagde til bestyrelsen at de jo så var nødt til at lave festival igen året efter og så kunne han få sine penge til den tid.
Festivalklubben havde fået blod på tanden - og lod sig ikke mærke af underskuddet. Nu skulle der sættes yderligere gang i kulturen i Skanderborg - og i oktober udkom første udgave af medlemsbladet Feedback, der både kunne garantere at der ville blive festival i 1981 og samtidig løfte sløret for en amatørkonkurrence på Stilling Kro i november og en koncert med selveste Gnags, i februar året efter: "Vi i Skander-borg Festivalklub vil i hvert fald gøre vort bedste til, at Skanderborgs "musikliv" kommer til at omfatte andet end kønsløs disco og andet samlebåndsproduceret musik, som for tiden er det eneste, byens musikliv kan byde på."
Amatørkonkurrencen blev en stor succes for festivalklubben. Omkring 400 tilskuere mødte op på Stilling Kro den 22. november - og fik en herlig eftermiddag, aften og nat i selskab med 12 amatørorkestre fra egnen. Bestyrelsen havde lagt et stort arbejde i projektet - og havde ikke mindst gjort en stor indsats for at få øl-leverandøren til at komme med forsyningerne dagen før, da der jo var alt muligt der skulle gøres klart og stilles op og så gik det virkelig ikke hvis øllene først kom afkølede på selve dagen…
