2003: Walthikon - den 24. festival fra A til Å
Afbud. Så mange har der vist nok aldrig været før - men til gengæld var de fleste fuldt tilfredse med erstat-ningerne. I stedet for Mew kom Swan Lee og så kom Mew jo alligevel i stedet for DJ Aligator. Kitty Wu kom i stedet for Michelle Birkballe - og Terence Trent D´arby blev afløst af Pretty Maids, der mente at den gode Terence var blevet forhindret på grund af ringorm…
Affald. Man kan i sit stille sind godt undre sig over hvordan det er muligt at nyde livet i og omkring en affaldsdynge, som så mange gør det i lejrene, hvor det kan være svært at finde en siddeplads for ophobede efterladenskaber af forskellig art. Hvad har de stakkels skraldespande dog gjort..?
Ansatte. Der er faktisk kun fem fastansatte til at køre en biks der efterhånden omsætter for omkring 50 mio. kr. om året: En musik- og marketingansvarlig. En kasserer. En sekretær med ansvar for medhjælperne. En der styrer festivalens omfattende aktiviteter på inter- og intra-net og endelig den ansvarlige for de store mængder udstyr festivalen råder over. Der-udover har man forskellige free lancere tilknyttet - ligesom nøglepersoner frikøbes i kortere eller længere tid, når de skal passe deres funktioner på festivalen. Det med grejet kræver lige en ekstra kommentar. Til det omfattende arbejde med vedligeholdelse af udstyr, tager festivalen også imod unge der er sendt ud for at arbejde for kontanthjælpen - og Peter Ib, den ansvarshavende på området, er ikke typen der spørger til den enkeltes fortid: "Jeg vil da gerne vide om manden kan et håndværk af en eller anden art, men hvad han måtte have af eventuelle narko- og spritdomme, det ønsker jeg ikke på forhånd at vide noget om. Alle der begynder hos os, er et blankt stykke papir. Så kan de selv bestemme hvad der skal skrives på undervejs." Peter Ib indrømmer blankt, at det er en kæmpefordel for Festivalklubben at få stillet kommunalt betalt arbejdskraft til rådighed: "Hvis vi ikke havde gratis arbejdskraft, ville det for eksempel have været umuligt at få en ny skovskadestue og de nye skurvogne. På den anden side så har jeg også indtryk af, at vi giver noget tilbage til byen. Det ligger os meget på sinde, at vores bistandsklienter kommer hurtigt videre i et rigtigt liv med job, løn og fagfor-ening. At de får den frihed som ethvert menneske har fortjent. Et bistandsliv hvor folk bliver kontrolleret i hoved og røv, er ikke et rigtigt liv. Et rigtigt liv er også retten og friheden til at kunne skride." Skanderborg Kommunes arbejdsmarkedskonsulent Grethe Frigg fortæller om festivalen som arbejdsgiver: "Det er ikke bare et vadested eller ren opbevaring. Der bliver skam stillet krav, og Festivalklub-ben har en høj succesrate og held med at få folk videre enten i uddannelse, fast arbejde eller ud i en læreplads. Og så er festivalens Peter Ib Hansen en gudsbenådet projektleder. Han er god til at motivere folk, skabe tillid og finde deres potentialer og ressourcer." (Citater fra artikel i Horsens Folkeblad, 11/12 2001).
Ansvarshavende. Ialt 18 personer er udstyret med et blåt kort, hvorpå der står "ansvarshavende". Disse personer udgør den absolut højeste myndighed mens festivalen kører - og kan hver især omgå og ændre på alle regler og altså eks. stoppe musikken, hvis der er optræk til problemer. Også her fungerer det efter den overordnede ledelsesregel: "Forklar eller forsvind." I øjeblikket har den enkelte ansvarshavende den fulde power til at træffe en beslutning, uanset hvad den medfører - og først efterfølgende skal vedkommende forklare sig overfor den øvrige ledelse.
Antidagligdag. Registreret varemærke for Danmarks Smukkeste Festival - og det simple grundlag hvorom festen sig drejer. Det er så nok mest for publikum der er tale om Antidagligdag - med mindre de hårdest-arbejdende medarbejdere på festivalen, finder det decideret fornøjeligt at arbejde endnu hårdere end til hverdag. (Og det kan man faktisk ikke helt forsværge…)
Backstage. Der kræses for musikerne og deres gæster på Danmarks Smukkeste Festival. Bag Bøgescenerne findes både omklædningsrum, en bar, en tapas-restaurant og så selve backstage-restauranten, hvor alle optrædende inviteres på spisning før eller efter de har spillet. RytmeHans, Den Blå Planet og Voice Party-Train fik i 2003 et nyt fælles backstageområde, beliggende imellem de respektive sceners bagområde. Også her findes en god restaurant og en velassorteret bar. Et mindre - men ikke mindre hyggeligt og velassorteret - backstageområde findes bag Anni´s Café.
Blå Thor. Øl i luksus-klassen - for nogle den eneste rigtige. Da Thor-bryggerierne er festivalens hovedsponsor, føres Blå Thor naturligvis også på festivalen, både som fad- og flaskeøl.
Business & Bøgetræer. Fra 1980-omsætningen på ca. 17.000 kr. - til en forretning der i 2003 runder en omsætning på 50 mio. kr. Festivalen har vokset sig til en ganske velkonsolideret forretning, hvis ejendomme og udstyr i 2002 regnskabet blev vurderet til omkring 8 mio. kr. Derudover havde foreningen andre værdier for yderligere 7 mio. kr. Tanken er ikke at puge penge sammen – men til enhver tid at kunne klare et dårligt år, hvor det eksempelvis regner under hele festivalen.
Cains Bar. Den hedder egentlig slet ikke Cains Bar mere – men har de seneste år fungeret under navnet Hill Pub. Til stor fortrydelse for bl.a. de 40 medlemmer af Danmarks Smukkeste Forening (der kan studeres nærmere på hjemmesiden: smukforening.dk). Foreningen blev formelt stiftet i 2001 - men har rødder tilbage i 1998, da en vis Henrik Richter kom til festival for første gang og forelskede sig i ølbaren med speciale i engelske øl, oprindeligt med Cains som hovedkilde. Han fandt, sammen med en sluttet kreds af dårlige kammerater fra Djævleøen, at det var et dejligt sted - og den stedlige barformand, Jens, iført bar mave og butterfly, gjorde et uudsletteligt indtryk ved at påstå, at han havde mistet kunderne til den bakke med øl, skarpe og Irish Coffee, som han nu plantede på deres bord. Om de ærede gæster ville deltage i en auktion over bakkens indhold. Sådan begyndte det. I dag har den smukke forening ved gode rygters hjælp nået 40 medlemmer, som rejser til festival, bor sammen på Sølund Camping og holder øje med hverandres telte, voksne og børn. Men samlingsstedet er Cains, eller Hill Pub som den altså hedder nu, til medlemmernes store fortrydelse. Navneskiftet var et alvorligt påskud for at stifte foreningen. Formålsparagraffen er at få det gamle navn Cains tilbage. Men ellers er årlig generalforsamling anden weekend i oktober og julefrokost anden weekend i februar (!) SIDSTE NYT: Det forlød ved afslutningen af DSF 2003, at Hill Pub vil få sit gamle navn tilbage. Det vakte jubel blandt medlemmerne. Foreningen vil dog ikke blive nedlagt af den grund. Nye mål vil blive sat, hævder man. (Tekst og research: Peter Abildgaard).
Campingpladsen ved Capri. Onsdag aften, kl. 21.47, trænger et højlydt "skål" gennem pladsen. Det starter helt ude ved søen og breder sig langsomt hen over resten af området, til det kulminerer helt ude ved vejen. Det er hard-core festivalgængerne der siger velkommen til hinanden, igen. I år forcerede de mest ivrige allerede denne festivalens mindste, men mest eftertragtede campingplads, længe før den officielle åbning. Klokken var bare 20 minutter over et, natten mellem tirsdag og onsdag, da vagterne ikke længere kunne holde hegnet, der blev gennembrudt og væltet af hundredevis af teltslagere, med ønsket om at slå sig ned netop her. I 1982, da man startede med camping, kunne alle festivalens overnattende gæster være på det lille område nede ved Søbadet. I dag, hvor man har inddraget hele den store græsplæne mellem Capri og Hotel Skanderborg-hus, rummer den bare 10% af teltgæsterne. Og selvom pladsen er temmelig knoldet - en stor del af området skråner, hvorfor en del af gæsterne må ligge med hovedet eller benene temmelig meget nedad - er der altså næsten ubønhørlig kamp om at ligge netop her.
Det Blå Område. Med nedlæggelsen af Ram Jam og indretningen af hele Det Blå Område, foretog festivalen her i 2003, den mest omfattende ændring af pladsen i hele sin brogede historie. Omkring 1 mio. kr. blev der brugt på det totalt forandrede område - der bl.a. inkluderede WWW (Walthers Wild West bar, opført helt og aldeles i træ), Sprutnik (med en festlig rumraket som vartegn), Z-Off Baren (hvor man bl.a. kunne komme på internettet) og Globen (med sit logo lavet af omkring 10.000 tomme Heineken-dåser). Og så selvfølgelig den helt nye scene, Den Blå Planet - hjemsted for talentkonkurrencen Starfighters 2003 (se også: Stomped) og fire dages total nattefest (se også: Finale).
Drikkevarer. Drikkevarer. Ja, der går nogen til i løbet af sådan en festival. Vi fik stille og roligt konsumeret 145.000 liter fadøl, 5000 liter Blå fadøl, 130.000 flasker af den almindelige Thor, 70.000 af den blå på flaske, 25.000 flasker Heineken, 89.000 liter kildevand, 35.000 7UP, 21.000 chokolademælk, 15.000 flasker hindbærvand(!) 70.000 Pepsi, 10.000 flasker Tonic og så lige 30.000 Coronaer.
Elskov. Ordet kunne jo være opfundet i Dyrehaven - og kunne ganske udmærket ses som en hyldest til festivalens meget synlige elektrikere. Men da disse strømførende medarbejdere holder til i FormEL 1 teltet, er det nok ikke hele forklaringen. Ifølge ordbøgerne stammer det fra oldnordisk og kan bl.a. ses i de gamle folkeviser - og så kan man læse at et "elskovs-barn", er et barn født udenfor ægteskab. Og sådan nogle kan vel også undfanges i en elektrisk bøgeskov? (Se også Søbadet).
Fabricius-Bjerre. Kl. 13.34, søndag, var Bent Fabricius-Bjerre i den grad flyvende i RytmeHans, hvor et fyldt telt tog overmåde godt imod den gamle elegantier og hans lange række af hits - fra "Forelsket I København" over temaet til Matador og frem til "Alley Cat". Da det var slut og bandet havde forladt scenen, kom Jacob Haugaard ind og causerede lidt over hvad der var hændt i komponistens lange karriere – der tog sin begyndelse dengang man stadig diskuterede "hvad et sådant automobil mon kunne bruges til" og her i 2003, igen kunne bringe sin ophavsmand helt til tops på hitlisten. Og så drønede "Jukebox" ud af PAet, til taktfast bifald fra publikum – et bifald der ikke blev mindre da den stilige Bjerre igen entrede scenen, gik over og satte sig ved flygelet og hamrede med på sit eget seneste hit. Fornem festivaldebut for en 78-årig.
Fiskekasser. De gør ikke umiddelbart meget væsen af sig, de mange grønne fiskekasser, der fungerer som væg i det maritime område omkring Anni´s Café. Hvad de færreste ved, er at festivalens absolut bedste restaurant befinder sig lige omme bagved fiskekasserne. Stedet bruges primært af festivalens mange sponsorer (se også: Legekammerater), der her holder kundemøder, præsentationer, pep-talks for medarbejderne og almindelig fest.
Flower Power Baren. Det der tidligere hed UFO-baren, har i år så ganske skiftet ansigt. Der var egentlig ikke penge på budgettet til en overhaling, men så tog barens stab penslerne i egne hænder – og lavede baren om til en hippie-hule, hvor gæsterne kan nyde drinks med navne som "Gruppesex" og "Røde Mor".
Fanklubber. Der findes en lang række forskellige for-eninger, der på hver deres måde hylder Danmarks Smukkeste Festival - og de kan eksempelvis hedde Team Andeby, Buskbrølerne, Århus Teltrejserlaug og Pullertklubben (følg diverse links på smukfest.dk). De to største er Team Paderborner og På 8. Dagen Skabte Gud Danmarks Smukkeste Festival. Team Paderborner havde 22 aktive med på årets festival - hvor de for menigmand kunne genkendes på deres karakteristiske blå tøj og ikke mindst fordi de bærer en tom tysk dåseøl (af mærket Paderborner, den er billig syd for grænsen) øverst på deres hovedbe-klædning. Foreningen blev vistnok stiftet i slutningen af 80erne - og på deres omfattende hjemmeside kunne man op til festivalen læse om årets mission og slogan: "De farverige dåseølsentu-siaster indfinder sig som sædvanligt på festivalen med den traditionelle julefrokost og under eget slogan, som i år lyder: "Det bliver aldrig det samme som med Solvej". Sloganet, der hidtil har været for de indforståede, refererer til en pige, der flere gange sidste år på eget initiativ slog vejen forbi Paderbornerlejren og ledsaget af tidens toner gav opvisning i dans med fremadskridende afklædning."
På 8. Dagen… er en særdeles aktiv hyldestforening - og klubbens medlemmer er også medlemmer af Skanderborg Festivalklub. På 8. Dagen… har siden 1999 udnævnt Årets Live Navn og so far er hæderen gået til: Zididada (´99), Le Freak (2000), Safri Duo (´01) og D.A.D. (´02). Foreningen uddeler også en "Totalt-i-orden-Bix-Pris", der bl.a. er gået til: S.I.F. Biksemad og Saftevands Bod, Castro Baren og Kabyssen. Foreningens vedtægter er meget snørklede og omfattende - men den vigtigste regel må nok siges at være §17, hvori det hedder: "Foreningens medlemmer skal ved enhver festlig lejlighed synligt bære Festtrolden over alle - vores gud og åbenbarer - Walther. Walther kan enten bæres som pin, T-shirt, skjorte, jakke, cap, strømper, ur, ta-tovering eller undertøj. De to sidste indebærer dog, at det på et tidspunkt under festlighederne bliver gjort synligt. (Altså tatoveringen/ undertøjet)."
Forberedelse. Eller "Power Up", som nogen også ynder at kalde opstillingsfasen. Den 14. juni starter første mand, Peter Svensker, med at køre grej ud i skoven. På FØLA har de nu nærmest været i gang siden sidste festival - og bl.a. har man her en gruppe mennesker i såkaldt "aktivering". Jobtilbuddet hos festivalen handler om at vedligeholde, reparere og klargøre festivalens omfattende grej. De aktiverede er som regel folk som systemet ikke kan få anbragt andre steder – men resultaterne er så gode, at hovedparten efterfølgende får faste jobs andre steder. Cirka 1500 mennesker er på den ene eller den måde beskæftiget med at stille festivalen op.
Førstehjælp. Se Skovskadestuen.
Grande Finale. På festpladsen lukkes og slukkes der sent søndag med fuldt telt til Poul Krebs i RytmeHans og ikke mindre fuld skov til D-A-D. på Bøgescenen. Og med fyrværkeri i enormo-klassen slutter festivalen officielt – og så alligevel ikke. Da klokken er tre, pumper der stadig disco ud af Den Blå Planet, fyldt til randen med dem der bare ikke kan få nok – og så ikke mindst tusindvis af medhjælpere, for hvem festivalen nu er overstået og det i den grad er blevet tid til fest. Der krammes og kysses og siges tårevædet tak for i år og på gensyn. Det kan sgu da ikke passe at det allerede er forbi… Udenfor Det Blå Område er det til gengæld ved at være helt slut. De allerfleste boder er lukket. Mange bodejere har allerede forladt Skanderborg - og kun ganske få mennesker passerer igennem skoven, på vej mod telt eller anden soveplads. Før solen står op vil de første allerede være i gang med at pakke festivalen ned – mens andre, sandsynligvis med tungt hovede og den her rastløse fornemmelse af at nu er årets festivitas endegyldigt forbi, så småt går i gang med at planlægge næste års festival…
Himlen. Man skal jo ikke klage over godt vejr - men indimellem kunne den megen sol godt være lige i overkanten. Så meget desto skønnere var det når mørket faldt over skoven og den smukkeste august-himmel åbenbarede sig oppe over træerne.
Indhegning. Ikke mindre end 13 kilometer hegn, blev der i år sat op omkring festivalen.
Idioti. At indtage noget der hedder Fantasy lyder jo umiddelbart festligt - men viste sig at være det absolut modsatte. Det glade navn dækker over et Ecstasy-lignende stof, som nogle unge allerede onsdag aften havde indtaget i alt for rigelige mængder, oven i købet blandet med Valium. Op og ned på én gang. Og så kraftigt virkende, at tre personer efterfølgende måtte indlægges. Fra alle scener advarede festivalens konferen-cierer efterfølgende mod den hårdtslående cocktail - og der kom heldigvis ikke flere indberetninger. De tre stof-hoveder kunne alle udskrives efter et par dages overvågning.
Jubilæum. Det er næste år, i 2004. Festivalen fylder 25.
Konferencierer Uden Grænser. Det var vist Lars Hjortshøjs påfund - og han var på festival som ansvarshavende konferencier i Den Blå Planet. De øvrige medlemmer er Megabody, Rislund og Haugaard - og sidstnævnte havde et oplagt bud på hvad der kræves af medlemmerne for at klare fire dages hedebølge under en teltdug: man skal naturligvis være vekselvarm…
Knogle Krogen. Endnu en ny bar, formet som et dødningehovede! En rigtig pirat-bar, hvor man for eksempel kunne forlyste sig med kombinationsplatten "Planken Ud": en mørk rom, en Fernet og et godt glas Half´n Half.
Legekammerater. I vanlig Smukfest-stil kalder man sine sponsorer for Legekammerater - også når man er seriøs. At skaffe ekstra penge til festivalen handler ikke om at skabe bundlinie, men om at kunne blive ved med at videreudvikle de mange tilbud til publikum. Den Blå Planet, Ko´ Morgen Cafeen og U8660 (se denne) er tre eksempler på tiltag udviklet i samarbejde med erhvervslivet. Blandt sponsorerne/legekammeraterne i 2003 kunne man finde: Arla Foods, Den Blå Avis, Clear Channel (Radio 2), Thor, De Danske Spritfabrikker, Påske Brød, Radio Voice, Diskotek Train, Ekstrabladet, Morgenavisen Jyllands-Posten, COOP og TDC.
Meget trofast gæst. Flemming er en af de trofaste gæster i Nautic Bar (som i sin tid startede under navnet Fadøl 2). Flemming, som nu har passeret 30 år, kommer typisk ud på eftermiddagen på festivalens første dag. Han har sikkert fået en pibe et-eller-andet først, for han er i fint humør. Så bestiller han i løbet af kort tid tre skarpe og to store fadøl. Hurtigt bliver han umådeligt træt. Så lægger han sig på ’’gulvet’’ lige under disken og falder i søvn. Nogle gange forsøger han at trække disken ned over sig for rigtigt at putte. En del af gæsterne synes (desværre), at det er fint med en fodstøtte. Andre bliver dybt bekymrede. Men personalet drager stor omsorg for deres stamkunde. De sætter en seddel på den sovende mand: "Denne mand er ikke død, han sover bare!" De holder oprigtigt øje med ham og sikrer, at han sover godt. Så går der en tre-fire timer. Inde fra baren kan man pludselig se en hånd komme op over disken - og en stemme fra dybet siger: "En lille fad, tak." Der går et par timer, og historien gentager sig. Af og til er han ude af medarbejdernes varetægt, og andre omsorgsfulde gæster tilkalder i en vældig god mening et bårehold, så Flemming kan komme i professionel pleje. Men det vil Flemming ikke. Han kæmper med næb og klør for at komme af båren, og så vender han tilbage til baren. Flemming er den sidste, der går hjem søndag aften.
(Kilde: Jørgen fra Nautic Bar. Tekst og research: Peter Abildgaard).
Nogen man ikke har set længe. Det sker jo stort set hvert eneste år. Midt i mylderet, på vej fra et sted til et andet - eller mens man bare driver rundt i skoven - er der pludselig et bekendt ansigt der stopper en. Det viser sig så at være en gammel ven man ikke har set i 15 eller 25 år. Man standser op, trækker måske ud i siden og får en lille øl i skovbunden, mens man genopfrisker gamle minder og venner, før man atter går hver til sit. Glad i hovedet over at den slags sker igen og igen.
Otteoghalvtreds. En god årgang, skulle det vise sig - da det netop er omkring dette famøse årstal, at de fleste af festivalens grundlæggere lod sig føde. Og hvis man er født deromkring, har det på alle måder været lettere at forstå, ja måske nærmest at blive begejstret over en festival, der så det som et adelsmærke at præsentere navne som Ten Years After, Uriah Heep, Nazareth, Deep Purple, Bachmann Turner Overdrive, T. Rex, Status Quo, ELO, 10CC, Slade, Manfred Manns Earth Band, Cockney Rebel og Blue Öyster Cult - uanset hvilken stand de så mødte op i. Thi netop disse navne var dem vi 58ere flippede ud over som teenagere i 70erne. Ikke så meget snak - bare noget guitar og helst masser af det… Og med mindre Led Zeppelin lader sig gendanne og dukker op i skoven - blev ringen nok sluttet med Robert Plant. Og hvilken passende slutning af en smuk ring. (Se også: Robert Plant).
Priser. Hvert år uddeles Polka Verner Legatet og Smukfestprisen. Opmuntringsprisen, Polka Verner Legatet, gik i år til årgangs-roadien Jes Busk og Pretty Maids-guitaristen Ken Hammer. Et par muntre herrer, der efterfølgende gav en kop kaffe. Søs Egelind fik et kys på hver kind af de to, efter at have overrakt checken - og legatbestyrelsen fik følgende melding fra Busk & Hammer: Vi kan også godt næste år… Smukfestprisen gik til P3 programmet Katapult, der sammen med sine lyttere bestemte hvordan pengene skulle spenderes. Til at hjælpe sig fik de stand up komikeren Mick Øgendahl og racerkøreren Tom Kristensen. At vores fem-dobbelte Le Mans-vinder kan køre stærkt vidste vi - men at man kan komme så hurtigt rundt i en motoriseret sofa, overraskede ikke mindst vagterne, der halsede bagefter med de 100.000 kr. der skulle spenderes. Og mon ikke en gæst eller fem blev meget glade, da deres evner for at stå øverst på et podium og sprøjte med champagne, blev belønnet med et gavekort på en rejse til næste års Le Mans. Tom Kristensen sluttede seancen med at gribe mikrofonen og sige til publikum: "Der er så mange der har sunget nationalsangen for mig - men nu vil jeg gerne synge for på den nye nationalsang." Hvorefter den sympatiske racerkører fik de glade publikummer til at synge: "Gid du var i Skanderborg og blev der…"
Quickstep. Normalt sydlandsk fænomen, hvor maven opfører sig underligt ved indtagelse af fremmed mad. Også ofte forekommende på festivaler, hvor indtagelse af store mængder spiritus kan medføre flittige toiletbesøg. Overskudsmateriale kommer så hurtigt ud af kroppen, at man må flytte fødderne quickt for ikke at blive ramt. Deraf navnet.
Robert Plant. Der stod han så, det gamle blomsterbarn – og virkede som om hans mytiske univers spillede rigtig godt sammen med skoven. Som var Walther og de gamle Keltere gjort af nogenlunde det samme stof. Efter sigende hilste Plant efterfølgende venligt på Kashmir, med den underfundige sætning: "You Stole My Song". Det ku´ faktisk have været rigtig stort at se Plant og Kashmir sammen spille "Kashmir", men som et klogt hoved engang sagde: Pas på hvad du ønsker dig - for du får det…
Skanderborg. Kommune i Østjylland med 21.569 indbyggere - hvoraf 65% bor i ejet bolig. Areal: 142,22 km2. Udgift til kultur pr. indbygger: 327 kr. Til sammenligning brugte de i Århus 703 kr. og i Horsens 465 kr. (Alle tal fra 2002. Kilder: netborger.dk/skanderborg.dk). Det tog lidt tid med det kulturhus, men i 1998 fik Skanderborg også et. Nogle vil mene at hele byens kreative fritidspotentiale lægges i festivalen - og at det er årsagen til at Skanderborg ikke gør sig gældende i toppen af eks. dansk fodbold ellerhåndbold.
Stomped. "Hvem skulle have troet at en flok tatoverede mænd fra helvede, i den grad ville vælte Den Blå Planet", skrev dommerne om vinderbandet i talentkonkurrencen Starfighters 2003, der i løbet af festivalen blev afviklet på den nye scene. Nu skal Stomped, fra Odense, så i gang med at indspille det debutalbum der er en del af førstepræmien – sammen med bl.a. et gig på festivalen i 2004.
Skovskadestuen. Det der før hed Skanderborg Sygehus. Under hele festivalen er Skovskadestuen bemandet med læger og sygeplejersker - og med uddannede førstehjælpere på vagt om natten. Staben består af frivillige - præcis som de fleste andre arbejdshold på festivalen - der i dette tilfælde klarer deres medhjælpertjans ved at tage sig af alt fra vabler til omsorg, når berusere lige trænger til at ligge lidt og spritte af. I mere alvorlige tilfælde sender personalet sine patienter videre til omegnens sygehuse.
t.A.T.u. Duo fra Rusland, der fik de nok ringeste anmeldelser der nogensinde er uddelt på Danmarks Smukkeste Festival. Men de er da underholdende - jeg mener, hvornår har man sidst hørt en formodet lesbisk sangerinde sige om sin kollega og måske-kæreste, at hun "hellere vil slikke en iskold samovar end hende…"
Top 5. Tillad forfatteren at bringe en lille liste over store oplevelser med internationale kunstnere, i de godt 20 år han har frekventeret festivalen. Rækkefølgen er nogenlunde vilkårlig: 1) Rory Gallagher (1985). En mere end to timer lang koncert, med et sublimt højdepunkt i hans udgave af den lidt obskure Beatles-sang "Rain". 2) Midnight Oil (1994). Den dirrende Peter Garret i spidsen for et suverænt band, der mindede en om at rock og holdninger faktisk godt kan hænge sammen. 3) Elvis Costello (2002). Tænk at kunne stå sådan cirka fem meter fra sin generations svar på Burt Bacharach, mens alle de store sange blev hamret af sted, som var de stadig lige vigtige for ophavsmanden. 4) Moby (2003). Det var sgu en imponerende fest der dér blev smidt ud over skoven - med den på alle måder store sangerinde, Diane Charlemagne, som en af de bedste vokalister der er hørt på de kanter. 5) Måske Meat Loaf (1988). Det var ikke vanvittigt ophidsende fra starten, men da han endelig tog hul på sangene fra "Bat Out Of Hell", var det næsten som at være teenager igen. De bedste singler er sammenpresset liv - og må gerne indeholde større drømme end dem lytteren selv måtte rende rundt med. Netop sådan var "Paradise By The Dashboard Light" engang - og derfor var det en udelt fornøjelse at høre sangen i den skov, den søndag aften for længe længe siden… Og hvorfor ingen danske? Fordi der har været så uendelig mange store øjeblikke gennem årene - musikalsk såmænd nok de største…
U8660. Ubåds-bar, beliggende i det maritime område - opkaldt efter postnummeret på Skanderborg.
Vand. Man kan faktisk godt drikke af hanerne på toiletterne - og ellers var de flinke til at uddele gratis vand fra alle barerne. Søen var også god at køle kroppen i - selvom man bliver mere tørstig af at bade i saltvand.
Vagter. BT havde efter festivalen en beskrivelse af en voldelig vagt - der efterfølgende blev fyret. At vagter også kan optræde ganske anderledes - fik jeg en anden beretning om, oplevet undervejs i en lang og våd lørdag nat: Nogle gutter havde kigget rimelig dybt i flasken - og en af dem havde i løbet af få splitsekunder formået at vælte et par borde og nogle potteplanter og var så selv gået i dørken. Så da to hærdebrede vagter kom over til selskabet, var vennerne godt klar over hvad klokken var slået, hvorfor de sagde til vagterne: "det er sgu i orden, smid ham bare ud." Det der skete var så at vagterne først rejste bordene op, så satte de potteplanterne på plads og rejste derefter manden op. Tørrede støvet af ham - og købte ham så en øl, før de stille og roligt gik videre på deres runde…
VVS. Der er faktisk ikke et toilet i skoven der ikke har fast afløb. For enden af ethvert pissoir er der monteret en håndvask og en hane med rindende vand. Sådanne detaljer imponerer, ikke mindst når man er ude i en skov! Og så er det nok på sin plads med en lille hyldest til de medhjælpere, der har den hårde tjans med hele tiden at holde toiletterne så nogenlunde rene, at man næsten ikke mærker man er til festival.
Walther. Selvfølgelig. Det er jo hans fest.
Whole Lotta fucking Love… Den gode gamle Zeppelin-sang kunne den flittige festivalgæst høre ikke mindre end tre gange i 2003. Først med ham selv, Robert Plant altså. Dernæst med Moby, der ikke undlod at gøre opmærksom på sin glæde ved at stå på samme scene som Zep-sangeren - og sidst med en-mands-blues-armeen fra Norge, også kaldet Bjørn Berge. Jyllands Postens anmelder hørte alle tre versioner - og gav i øvrigt årets festival følgende ord med på vejen: "Fire skæve dage i ingenmandsland er slut, og kun en konklusion er mulig: En bragende succes! Hverken mere eller mindre…"
X-it. Eller "Power Down", som er en anden betegnelse for arbejdet med at pille festivalen ned igen. Godt 500 personer er med til at hive det hele ned - og bare 10 dage efter festivalens afslutning er det meste væk. Campingarealerne er tømt og rengjort - kun Bøgescenerne står tilbage.
Yepha (& UFO). Dansk rap-duo der sommeren 2003 toppede hitlisten med "Hver Dag". De stod ikke på det officielle program - men var en af de mange overraskelser der også altid er at få på Danmarks Smukkeste Festival. Og engang efter midnat, natten til søndag, stod de to så i Voice Party-Train og fyrede den "herre-af" - som det vistnok hedder på nu-dansk - foran et fyldt telt der i den grad var spændt op til både lir og dansk rapmusik.
YES! Det ville være forståeligt om de handlende i Skanderborg sagde netop sådan - og med udråbstegn - når de gjorde kassen op efter veloverstået festival. Thi en ting er hvad festivalen selv omsætter - noget helt andet er hvad gæsterne derudover bruger af penge i Skanderborg. Et kvalificeret gæt siger at der bliver lagt omtrent det samme hos byens handlende, som der forbruges på festivalen - i 2003 altså en ekstra omsætning på 25 - 30 mio. kr. Et gæt der underbygges af en analyse af forholdene på Roskilde Festival, der siger at publikum her lægger omkring 180 mio. kr. i Roskildes forretninger, set i forhold til Roskilde Festivals samlede omsætning (inkl. entré-indtægter) på 250 mio. (Tal fra Børsen, 17. juni 2003).
ZZ Top. Det´r sgu da Walthers rige fætre fra Amerika, der står deroppe på scenen… Nej, gu er det ej. Det er da bare ZZ Top - komplet med store hatte, ponchoer og stenbesatte støvler og guitarer. Den tunge trio fra Houston, Texas, lægger hårdt fra land med "Gimme All Your Lovin´" - og senere, efter præsentationen af en kasse-formet guitar de skulle have fået fra "our favourite bluesman, Bo Diddley", blev der sat gang i nok en boogie med replikken: "Ol´ Bo Diddley said: Tear it up. That´s what we´re gonna doooo – with juuuuuuuu…"
Ænder. Siden 1991 har det ligefrem stået i programmet at man ikke må betræde de fjerede venner - og sådan vil det sandsynligvis være, ligeså længe der er fest i bøgeskoven.
Ædegilde. Hvem kan fortære en peber-paté på et kilo. Med kniv og gaffel? Såmænd et af medlemmerne i ZZ Top, der foretog sig netop dette på backstage restauranten, efter veloverstået koncert. Og blev så glad for smagen, at han fik nok et kilo paté med sig i turbussen.
Østergaard, Flemming - alias fodboldbossen Don Ø. Inviteret af festivalen for at give en udenforstående fagmands vurdering af arrangementet. Ifølge Århus Stiftstidende var den positiv: "Beliggenheden er jo fantastisk. Det minder mig lidt om Dyrehaven nord for København. Desuden er logistikken fabelagtig. Og så fungerer det godt med alle de små hyggekroge, hvor folk kan slappe af. Jeg er meget imponeret af den hyggelige stemning, og den måde, de udnytter området på, lyder Flemming Østergaards umiddelbare vurdering. At Skanderborg Festivalen dermed har fundet sin endelige succes-formel, og nu kan læne sig tilbage i skyggen under bøge-træerne, mener han dog ikke:
"Succes er noget, man konstant skal arbejde for at få. Man skal passe på med at gentage sig selv, og i stedet sørge for hele tiden at udvikle produktet, siger FCK-bossen."
Øvrighed. Chefen for ordenspolitiet i Skanderborg, Kristian Thomsen, var med på pressemøde om lørdagen - og gav fra etatens side et godt skudsmål til arrangører og publikum: "Festivalen afvikles også i år med ro og omsorg for hinanden."
Århus Stiftstidende. Århusiansk dagblad, der på årets festival satte nogle af de optrædende til at anmelde publikum og gav dem op til 6 stjerner at gøre godt med. Johnny Madsen: "Jeg giver mindst seks stjerner med en pil op ad. Men det var fandeme varmt! Sidste år målte vi temperaturen på scenen til 52 grader, og i år var det endnu varmere. Nok 60 grader. Til sidst var jeg helt vanvittig af varme. De sidste seks-syv numre vidste jeg knapt nok, hvor jeg var." Steffen Brandt: "Jeg giver i virkeligheden otte stjerner. Det fortjener de. Det er sent, det har været en lang dag med et supergodt program, og så har folk alligevel overskud til at holde gejsten oppe. Når bølgerne går højt, kan man vel sige, at der sådan en aften opstår et fællesskab mellem os og vores publikum, fordi vores musik er blevet en del af mange menneskers historie - en del af soundtracket til deres liv. Og at opleve sådan en aften her, hvor alle er enige om, at det er nu, livet skal leves, er et meget stort privilegium." Bent Fabricius Bjerre: "Gud! De skal da have seks stjerner. Det var et meget varmt publikum. De var der med det samme, hver gang vi begyndte på et nyt nummer. Det var næsten som en rockkoncert."
Århus i det hele taget. "Vi laver en fest for dem i Skanderborg, som dem i Århus betaler." Sådan var festivalens ideologiske baggrund i mange år - men som publikum er vokset, er det i dag nærmest Københavnerne og Sjællænderne i øvrigt der betaler, thi der kommer ligeså mange gæster derfra til festivalen som fra hele Østjylland.
"Åh nej – er festen forbi", hedder det i sidste opslag i den omfattende Grønspættebog. En lille praktisk og grøn fætter, der uddeles til alle medhjælpere på festivalen.
