1985: Danmarks Smukkeste Festival
... på den nystiftede Kulturlisten. Et forsøg på at få valgt kulturvenlige folk ind i byrådet - og listen ender med at mangle bare 11 stemmer i en byrådsplads. I begyndelsen af juni er programmet på plads - og samtidig offentliggøres festivalens officielle navneskift til Danmarks Smukkeste Festival. Ledelsen afviser dog at byens navn er fjernet i protest mod det officielle Skanderborgs manglende støtte til projektet.
Man har lyttet til kritikken af det foregående års program. Musikbudgettet er hævet til lidt over 500.000 kr. - og der er skrevet kontrakt med en lang række danske og skandina-viske topnavne, der kombineret med bl.a. guitar-esset Rory Gallagher fra Irland og de engelske pub-rockere Dr. Feelgood, skulle sikre en god musikalsk fest under bøge-træerne. Pris for alle tre dage: 280 kr. I slutningen af juni er der byfest i Skander-borg - og ved den lejlighed sættes en række af byens markante mænd til salg ved et "slavemarked". For 3700 kr. køber festivalen borgmester Ejnar Jacobsen - og da der meldes "alt udsolgt" i slutningen af juli, bruger man sin slave til at sprede det glade budskab, som sand-wich-mand i byens gader. Sammen med kommunen har festivalen ofret et større beløb på at lave en permanent el-installa-tion i Dyrehaven. For første gang er der et egentligt børnetelt på festivalen - og til at sikre serviceringen, har 800 medhjælpere meldt sig. Til sammenligning var der samme år ca. 600 hjælpere på det store Band Aid arrangement i England.
Ugebladet markerer sig med en meget negativ foromtale af årets program - hvor festivalen anklages for at satse på det alt for sikre. Det medfører stor debat i bladets spalter - og bl.a. skriver en repræsentant for festivalen: "…er det da ikke sådan, at de "sikre" navne kun kan kaldes sikre, fordi de nyder en stor popularitet og dermed trækker folk til?"
Det er dårligt vejr i ugen op til festivalen "..men sommervejret kom, tågen forsvandt og klædningsstykkerne røg et efter et", skriver Århus Stiftstidende i en reportage. Festivalen er stort set forskånet for uheld – dog væltede et 20 meter højt bøgetræ ned og "reducerede en minibus til pick-up", ku´ man læse i Jyllands Posten. Det store hit blandt de tilstedeværende børn er flaskesamling - og Martin fortæller Århus Stiftstidende at han søndag eftermiddag har tjent 471 kr. Til gengæld havde han "tabt" sine forældre: "De er smadderfulde. Min far sov uden for teltet i nat, og vi hældte en liter kold vand i hovedet på ham i morges…" Og der blev i den grad omsat på den sjette udgave af festivalen i Skanderborg. Totalomsætningen endte på omkring 3,2 mio. kr. - og heraf blev halvdelen spenderet på mad og drikke, bl.a. ca. 100.000 flasker øl!
"Efter kommunalvalget fik vi et bedre samarbejde op og stå med kommunen - de ville jo nødigt se os i byrådet. Fra det år kørte der fællesmøde med os og kommunen - forberedende og evaluerende. Men der skulle lige være lidt pres først…"
Der er dømt sol og sommer det meste af weekenden - og omkring 7000 tilskuere, musikere, frivillige og mediefolk fyrer den af under bøgetræerne. Og er samtidig flinke til også at lægge penge hos de handlende i Skanderborg: "Omsætningen stiger med en halv million, men vi kommer ikke sovende til den. Der er ganske enkelt vendt op og ned på det hele i disse dage (...) alt i alt kan vi sige, at vi satser på festivalen og nyder den udfordring det er", udtaler forretningsfører C. E. Hansen fra Kvickly til Midtjyllands Avis.
Rory Gallagher blev også det forventede hovednavn - og imponerede med en næsten 3 timer lang optræden, der først sluttede ved 02.30 tiden lørdag morgen: "Koncerten sluttede helt i bluesens ånd med en Jam, hvor vores hjemlige Ivan Horn var inviteret med på scenen. Og som en hymne til publikum gav orkesteret og Horn som absolut sidste nummer Bob Dylans "I Shall Be Released" - en smuk afslutning, der fik bøgetræernes øjeblik til at vare ud over weekenden", skrev Århus Stiftstidende. Det ellers forhåndskritiske Ugebladet havde en god festival og fandt sine favoritter undervejs: "Mon ret mange kan være alvorligt uenige i, at Sebastian leverede festivalens flotteste sæt - eller at lokale King Cauliflower Boogie Band måske stod for weekendens mest positive overraskelse." Også Horsens Folkeblad er aldeles begejstret i en efterfølgende kommentar: "På et geografisk begrænset område, som Dyrehaven trods alt er, har mere end 6.000 mennesker - voksne, teenagere, blebørn, hunde, punkere, hippier, Lacoste-folk og rockere levet, sovet, spist, drukket, danset og ikke mindst lyttet til musik uden én eneste mislyd. Det er lidt af en præstation (...) Den musikalske side var også i orden. Under højdepunkter som Rory Gallaghers energiladede og næsten uendelige række af guitarsoloer i den stille fredag nat, Pia Raugs rislende viser, Dr. Feelgoods swingende 60er rock, svenske Marie Bergmans dunkende og magiske musik, Tøsedrengenes engagerende og dynamiske pop og i finalen, med Björn Afzelius med sine Globetrotters i et natligt lysshow med bl.a. Et Beatles-potpourri, blev rytmen sluppet fri i et gigantisk gyngende fællesskab under bøgetræernes stolte kroner."
1985 er også året hvor festivalen knopskyder. Man hjælper vennerne og naboerne med at lave deres Sølund Festival - eller Danmarks Festligste Festival, som den også kaldes. (Nok den mest unikke festival vi overhovedet har - der i år 2003 tiltrak 15.000 psykisk- og fysisk udviklingshæmmede gæster med hjælpere, fra institutioner overalt i Danmark). I de kommende år er folkene i Skanderborg Festivalklub også med til at skabe yderligere open-air-arrangementer i Skanderborg, som bl.a. Danmarks Yngste Festival (rettet mod børn) og Danmarks Ældste Festival til det mere modne publikum.
En festival består som regel af en pløjemark,
der er blevet jævnet lidt ud til lejligheden
- gerne med mudder, rørt af urin og velgødet ager -
og så er den defineret af det umulige:
Det er umuligt at komme på lokum,
umuligt at mødes med dem, man kender,
det er umuligt at se dem, der spiller
og det er umuligt at sove om natten.
En festival bekæmper naturen,
fælder træerne i stedet for at hænge brusebade op i dem,
jævner bakkerne med jorden - i stedet for at elske i dalene -
opdrager naturen i stedet for at samarbejde med den.
Sådan gør vi det ikke i Skanderborg.
Danmarks Smukkeste er slet ikke nogen festival,
Det er en kloning mellem en havefest, en skovtur
og en gammeldags love in.
Der er mange,
der kender en drive-in,
måske også en walk-in, en jump-in og en fuck-in,
men flere af oldsagerne her ved skovfesten kan berette,
at første gang den irske bluesmusiker
Rory Gallagher besøgte Østjylland
det var til en love-in i Marselisborghallen.
Før han kom, var der ingen der vidste,
hvad en love-in var for noget.
Af gode grunde kendte Rory heller ikke reglerne
for en love-in på østjysk,
så han stillede op i brune gummisko
og en ternet skjorte af den slags
bønder gik i, før Brugsen og Quickly gik over til nylon.
Mens han ventede på
at vi skulle få pustet vores hullede luftmadrasser op,
tændt de medbragte stearinlys og varmet sølvpapiret,
stod Rory i baren og drak lunken Thor.
Da en eller anden slukkede lyset
gik han op på scenen
tog en guitar
kørte tre gange op og ned ad gribebrættet,
slog et par akkorder an og sang stille:
"Well, I wish I … was a catfish!
Swimmin´ in the … deep blue sea!"
Inden han var færdig med den sang
- vi fik den korte version på kun 16 minutter -
vidste Østjylland alt om,
hvad en love-in var for noget.
Vi vidste også, hvem Taste og Rory Gallagher var,
og ikke mindst kom vi aldrig til at glemme,
at en love-in med Rory Gallagher
mere end noget andet handlede om
glæden ved livet og glæden ved musikken.
I foråret ´95 døde Rory Gallagher efter en mislykket lever-transplantation. Han gav i ´85 en fænomenal koncert på Danmarks Smukkeste Festival. Ovenstående er et uddrag fra et mindedigt af forfatteren og radiomanden Nis Boesdahl, bragt i Walther Nyt, efteråret 1995.
