... at DR beslutter sig for at lave tre programmer om og fra årets arrangement. I maj slippes det første hovednavn Sally Oldfield - søster til Mike med rørklokkerne og stemmen på hans største hitsingle "Moonlight Shadow". Der er igen loft over antallet af gæster - maksimalt 4500 billetter sælges i forsalg og yderligere 500 dagligt ved indgangen. Festivalen regner med at i alt 450 frivillige vil servicere gæsterne - og der er sat system i hvad det egentlig vil sige at være medhjælper på Skanderborg Festival: man yder min. 12 timers arbejde og får til gengæld fri entre, mad på de dage hvor man arbejder og adgang til billige øl. Prisen får en lille tand til - og årets partoutbillet koster 250,- i forsalg. Musikalsk er der tale om festivalens hidtil dyreste program - og ca. 350.000 kr. er sat af til det formål. Festivalen har fået tilladelse til at fælde et antal træer - for på den måde at skabe bedre udsyn og mere frirum på pladsen.
Horsens Folkeblad skriver 4/8 at festivalen efterfølgende kan regne med at modtage en regning fra kommunen på ca. 20.000 kr. - som betaling for det arbejde kommunens folk udfører med bl.a. at bore huller i jorden, sørge for tilslutning af vand og opstilling af toiletvogne. Kommunen har ikke tidligere taget penge for dette arbejde - og udfører det gratis i forbindelse med andre lokale arrangementer, som regattafest og byfest. Det bliver endnu en sten i skoen i den stående debat mellem festivalen og kommunen - om sidstnævntes engagement i kulturlivet. Kommunen bløder dog op på situationen allerede et par dage efter, hvor økonomiudvalget beslutter at yde beløbet som tilskud til festivalen, hvis den møder op med en tilfredsstillende revisionsrapport. Ifølge borgmester Ejnar Jacobsen (V) har de regnskaber kommunen tidligere har fået tilsendt været "mangelfulde", hvilket han dog ikke ønsker at redegøre nærmere for. Festivalen håber på sin side at kommunen kan overtales til at opsætte faste installationer til strøm i nærheden af scenen - så man kan undgå at trække to armstykke kabler de 500 meter op til vandrehjemmet. En udgift der hvert år løber op i nærheden af 50.000 kr.
Festivalen får storslået sommervejr week-enden igennem - og der er tæt på udsolgt alle tre dage, med et gennemsnitligt besøg på 4700 gæster. Århus Stiftstidende anmelder den 12. august - og der er ikke mange pæne ord til hovednavnet Sally Oldfield, der beskrives som en "tung og ubestemmelig blanding af folk-rock, jazz og skønsang uden indre sammenhæng og dermed uden slagkraft." Til gengæld har samme avis en stor oplevelse med et helt nyt navn: "Ud af mørket og ind i sanserne kom Cue, der med selvstændig, beskidt og hårdtpumpet gadefunk, satte et par velgørende spørgsmålstegn ved den omsiggribende magelighed." Det danske hovednavn var ingen i tvivl om - og i Horsens Folkeblad fik de følgende ord med på vejen: "Gnags var tilbage på festivalpladsen i forrygende form, som på ingen måde var blevet støvet af den lange sommersæsons turneren på kryds og tværs af landet. Med et lysshow timet med rytmisk præcision tordnede gruppen frem uden at spare på kræfterne eller de musikalske udfoldelser…" Også enighed om gode præstationer fra bl.a. Strube Band - og skuffelse over de tilbagevendte Mainsqueeze.
Generelt var pressen ellers ikke gavmild med roserne til musikken. Gaffa´s overskrift hed "Tung Festiwalther i grønne omgivelser" - og konklusionen i Midtjyllands Avis er nok nogenlunde dækkende: "En slutkommentar til den ellers fantastisk vellykkede festival: Mange fandt, at billetprisen var noget pebret i forhold til musikkens kvalitet…"
Var det samlede musikudbud måske ikke det bedste Skanderborg havde budt på, var det på alle andre områder en stor festival - og arrangørerne fejrede et vellykket arrangement med at give en omgang til alle tilstedeværende søndag aften. Da regnskabet offentliggøres i september viser det en omsætning på 2,1 mio. - og et overskud på 200.000 kr., der kan vokse sig til 350.000, hvis det lykkes for festivalen at opnå momsfritagelse. Pengene skal bruges på mere musik og kultur i Skanderborg og på at leje lokaler til klubben, der siden starten har holdt til i private hjem. I november giver generalforsamlingen sin accept til at klubben lejer 200 m2 på Søtoften, i lokaler der tidligere har rummet firmaet HP Plast. Husleje 3200,- om måneden. Man beslutter også en vedtægtsændring der skal sikre kontinuiteten i arbejdet: fremover kan maksimalt 4 medlemmer af den 7 mand store bestyrelse skiftes ud ved generalforsamlingen, frem for den mulighed der tidligere har været for at skifte hele bestyrelsen ud hvert år. Til den støt voksende arbejdsbyrde vil festivalen nu søge om en langtidsledig til at aflaste de frivillige. Af sit overskud betaler festivalen efterhånden en del omkostninger, man ellers kunne forestille sig var kommunale forpligtelser: "Vi betaler bl.a. leje af øvelokaler for byens amatørmusikere. Vi tilbyder også underskudsdækning ved forskellige lokale arrangementer. Desuden regner vi med en ansøgning om økonomisk støtte til byens nye medborgerhus…", hedder det i publikationen Skansen, i oktober 1984.
Søndag aften, ved festivalens afslutning, sidder vi nogle stykker og det kan udarte sig til en lille fest. Det går godt - som det plejer at gøre - og det bliver sent og den bliver mange. Men der er også en mandag morgen og man skal tilbage til Sjælland. Morgenen efter, mens vi takker af og er på vej hjem, sidder vi og sludrer ved hotellet, og får øje på en, på daværende tidspunkt, markant promotor, med diverse revival-bands, ofte af britisk herkomst, på sin liste. Ham ser vi pludselig ligge og rode. Man er på dette tidspunkt i færd med at rive affald sammen til nogle ret så store dynger - og så ligger pro-motoren så der med et umiskendeligt mandag-morgen-efter-festival-blik-og-ansigt på og fremdrager en brun pose eller kuvert og kommer over til vores bord, holder posen frem og siger: "Jeg fandt den sgu." Og det var så honoraret til et af de orkestre han havde præsenteret på festivalen. Jeg kan huske beløbet. Det var 8000$. Omkring 56.000 kr. som denne heldige mand altså havde gravet frem fra skidtdyngerne, efter at have mistet dem i en brandert aftenen før.
"Vandet er 15, luften er 16 og pigen er 17" hedder det vist nok i en gammel sang. Her er pigen 18, men har alligevel jubilæum da det er 20. gang jeg skal til festival her i år 2003.
I 1984 blev jeg udnævnt til festivalbaby (godt nok på vej) af en avis - og sikke en start på livet. Min mor mente at festivalpladsen lå tættere på sygehuset - da var der nemlig èt i Skanderborg - hvis jeg som planlagt havde tænkt mig at ankomme. Men dengang skulle jeg ikke nyde noget. Sikken tumult og larm. Jeg holdt mig lige i skindet og ventede en uge mere.
Året efter blev jeg atter udsat for vildt mange mennesker og høj musik, men jeg kunne da heldigvis få en tot vat i ørerne og ta´ en lur i barnevognen. Så gik der mange år, hvor jeg var så heldig at være hjælperbarn. Jeg har mange gode oplevelser af solskinsdage med god musik og masser af is. Her kunne vi også hygge med cirkus og gøgl ved søbadet. Men der har også været dage hvor gummistøvlerne blev fyldt med vand - også indeni.
Jeg er endda slæbt med rundt i trillebøren på toiletholdet og har været med inde og hjælpe i multiboden. Hvert år blev det også til et ophold hos mormor og morfar, fordi "de gamle" skulle skeje lidt ud, som det nu hører sig til på en festival.
Da dagen oprandt hvor jeg selv skulle til at gøre mig fortjent til en billet fik jeg en tjans i Ram Jam. Først på pynteholdet og siden på opstillingen. Det har faktisk været smadderhyggeligt at arbejde og være sammen med en hel flok andre i skoven i ugerne op til festivalen.
Selve festivalen kan godt blive lidt stressende. Tænk sig al den gode musik, alle de venner man skal lave aftaler med - og selv forældrene vil lige tjekke om man nu er OK, selv om det er længe siden det med babyen. Festivalen er jo stedet for hygge, venner, lidt kæresterier og nogle af de våde varer. (skrevet af Ditte, moderen, i 2003).
(Mille - som festivalbabyen kom til at hedde - var på 2003-festivalen tilknyttet Den Blå Planet).