2006: Pænt meget regn og en Harley D-Drinksmixer

I forsommeren går der rygter om, at nogen er i gang med at bygge en underlig mekanisk maskine på en hemmelig location i det østjyske. Og at komponenterne sandsynligvis består af: 1 stk. motorcykel, 1 stk. sabel, læbestift på tube, udstoppede dyr, 2 stk. alm. flammekastere, 2 stk. bornholmerure, hovedskruetvinge, 1 stk. rullefelt og meget andet guf, som skal skrues, svejses og ikke mindst limes sammen for at få den perfekte … MASKINE. Selvsamme maskine viser sig at være en svært avanceret drinksmixer, lavet i samarbejde med ejeren af spillestedet Train i Aarhus, der også er byens Harley Davidson-forhandler. Og kværnen, der driver værket, er selvfølgelig en Harley Davidson Sportster.

Det røde S-tog er kørt fra Planet Voice og op til Capri, hvorfra både forenden og bagenden samles på samme spor – og hvor toget i samlet udgave for alvor kan folde sig ud ved den dertil nybyggede perron. Maribo Bryghus leverer årets to bøge-øl: Munke-øllen, der er en speciel mørk øl, der filtreres hen over økologisk bøgegranulat, og Special-øllen, brygget ud fra Maribos egen pilsner, der tidligere er kåret som Danmarks bedste. I denne udgave filtreres den over bøg og brygges, så den får en smag af frisk frugt, urt og skov.

Området ved og lige uden for Søbadet har fået en ordentlig omgang og er blevet omdøbt til World of Smirnoff – Langtbortistan (som en konsekvens af et nyt samarbejde med spiritusleverandøren Diageo). Her finder man bl.a. Planet Voice, i ny udgave som udendørs scene og med underholdning fra onsdag til søndag. Publikum tager godt imod den nye scene – og omkring 8000 gæster hører Tina Dickow og Pretty Maids. Godt 4000 griner med til standup – en oplevelse, der tidligere kun var 5-600 mennesker beskåret – og omkring 800 tilskuere finder vej til jazz med Cæcilie Norby om fredagen, trods silende regn.

Oven på 2005-festivalen afleveres der flere hundrede underskrifter til festivalledelsen om at få kæmpeblæksprutten (Sprutte!), der tidligere har hængt over ubåden i Mexival, tilbage. Blandt underskriverne er Vejgaards Tårnblæserlaug, der (som trussel?) overvejer at skrive en tyrolerinspireret sang med titlen ”Sprut Zurück Sofort”. Det ender dog med, at sprutten bliver lovet nyt liv og sammen med ubåden flyttes til Søbadet, hvor begge dele så er nærmere deres rette element. Succesen med Hotelt – at man kan købe et i forvejen opslået telt – har ført til flyttedag for det populære koncept, der på årets festival indtager de attraktive områder ved siden af Skanderborghus og på Stadion. En beslutning, der ikke er lige populær for alle – og en gruppe unge laver derfor en underskriftsindsamling for at bevare ”Danmarks Smukkeste Teltplads”. Det lykkes dem dog ikke – og op til årets festival erkender de nederlaget i Walther Nyt, hvor deres talsmand siger: ”Jeg er stadig utilfreds, og det bliver helt sikkert ikke så sjovt som sidste år. Men grunden til, at vi brokker os, er jo, at vi elsker festivalen. Så jeg kan nok ikke holde mig væk.”

Festivaldagene i 2006 er nogle af de mest regnfulde i historien om Smukfest. Det regner nærmest fra start til slut – og i alt falder der mere end 80 mm regn over Skanderborg i festivaldagene. Eller som de undervejs skriver så malerisk i Politiken: ”Rekordstore mængder af regn druknede lørdag eftermiddag Danmarks Smukkeste Festival i et omfang, som aldrig før er set i festivalens 27-årige historie. Bøgeskoven kan normalt opsuge store mængder vand, men efter mange og voldsomme regnskyl måtte både trærødderne og de nedgravede kloakker lørdag melde helt pas. Området foran festivalens amfiscene, Bøgescenerne, blev omdannet til en stor sø, hvor publikum vadede rundt i vand til over knæene. Samtidig måtte festivalen evakuere gæster fra oversvømmede telte på nogle af campingområderne. På store dele af festivalpladsen stod enorme pytter af vand. Og for måske første gang nogensinde var der 'Roskilde-smatstemning' i bøgeskoven ved Skanderborg.” MetroXpress er også til stede og skriver bl.a.: ”Det regnede, det regnede, og det regnede. Så var det tørvejr et øjeblik. Og så regnede det igen. De sidste tre dage af årets festival mellem bøgetræerne i Skanderborg blev en usædvanligt våd affære. Med nedbørsmængder, der nærmede sig det absurde, var skovbund og campingområder med jævne mellemrum omdannet til mudderbrune søer, hvor luftmadrasser og gummibåde flød rundt med deres gennemblødte ejere.” Aarhus Stiftstidende har ikke brug for helt så mange ord – og konkluderer i overskriften: ”Amsterdam? Det ligger da i Østjylland”. 

Men trods nedbør i alt for rigelige mængder kører festen fint under trækronerne – og årets pressekorps skriver bl.a. følgende om det musikalske divertissement: ”Hvis der findes guitarspillende engle som canadiske Jeff Healey i himlen, er der ingen grund til at frygte døden. Den blinde bluesguitarist leverede i aftes et sæt, der nådesløst herligt demonstrerede, hvad et menneske kan udrette med et stykke træ påspændt seks metalstrenge tilsluttet en forstærker med volume-knappen i bund” (Horsens Folkeblad). ”Her ville jeg gerne, om jeg kunne have skrevet flere titler på sange, som Runrig underholdt med, men alt på min lille notesblok er flydt ud, så hvad der startede med at være kuglepenneblå bogstaver på hvidt papir, er nu ganske lyseblå sider uden mening” (Aarhus Stiftstidende). ”Der var bestemt fuld valuta for pengene til de få sjæle, der var mødt op til denne cementering af Baby Woodroses position som syrekongerne af Danmark …” (Fyens Stiftstidende). ”… selvom mandens stemme næppe nogensinde fører til job som flødetenor, har han en tone, der, brugt på ordene i sange om blaffermøder med mænd i biler med jydekroge og sange om kærlighed, venner og den nok så feterede hjemstavn, gør ham til noget særligt på en scene” (Horsens Folkeblad om Peter Sommer).

”Det var en yderst oplagt space-indianer, der sang om kosmiske piger og spredte energiske funkrytmer til folket. Med et band, der næsten var for godt til at tro på, formåede han at få alle med to ben og en puls til at danse med,” skriver Fyens Stiftstidende om Jamiroquai – mens Jyllands-Posten observerer et nyt dansefænomen under den engelske funkmagikers koncert: "Her gik man rundt og troede, at dans og disco foregår på rigtige gulve i mørke, lukkede rum. Lørdag aften blev begge fordomme hamret godt og grundigt ned i bøgeskovens undergrund, da tusinder gik i total danse-mode og lod gummistøvlerne tale”.

Amerikanske Beck er et af årets helt store navne – men de fleste medier har anmeldt ham et par dage forinden efter en koncert i Tivoli. Horsens Folkeblad har dog en reporter på pladsen og konkluderer: ”I glimt var det ren verdensklasse fra manden, der om nogen har evnet at fusionere musikalske stilarter ind i den moderne mainstream.” Blandt årets internationale headlinere er det nok Motörhead, der render med de bedste anmeldelser efter en koncert, der stadig har ry for at være den, hvor der er blevet spillet højest fra Bøgescenerne: ”Det engelske hårdrock-band Motörhead har ry for at spille noget af det grimmeste og mest beskidte rock, branchen kan byde på. Det ry levede den aldrende frontmand, Lemmy, og hans to medsammensvorne til fulde op til, da trioen fredag midnat lagde andendagen af Skanderborg Festivalen i seng” (Aarhus Stiftstidende). ”De, der var mødt frem til Motörhead på Skanderborg Festival, fik ørevoksen blæst ud. Musikken blev oplevet med hele kroppen. Så er det sagt. Og der er egentlig ikke grund til at skrive mere. Men kulturredaktøren bliver nok utilfreds med en anmeldelse på 24 ord” (Arbejderen). ”Først mod slutningen kom helvedeshittet over dem alle, ’Ace Of Spades’, der som et jordskælv rystede skovbunden øm. Ondt og smukt på samme tid. Selv regndråberne turde ikke falde under koncerten, der må bejle til titlen som den hårdeste, mest autentiske og ligefremme rockodyssé på Skanderborg nogensinde” (Fyens Stiftstidende).

”Musikerne i amerikanske Toto kan deres kram. I sådan grad, at de tilsammen har medvirket på omkring 2000 albums som studiemusikere. Det kan høres ned til mindste detalje. Samtlige instrumenter står skarpt som sollys til trods for den silende regn, der truer med at gennembore de tusinde paraplyer.” (Fyens Stiftstidende). Også danske bands som Kashmir og Mew kan deres kram på årets festival: ”En stor og varm oplevelse, der – om man var modtagelig – greb fat og som vil blive hængende, efter at de sidste toner søndag har lydt i Dyrehaven” (JP om Kashmir). ”’Zookeepers Boy’ var zylofonisk zmuk med sit himmelske kor, som selv Beach Boys må misunde. Omkvædet svævede og svævede og endte med at blive helt symfonisk og magisk” (Fyens Stiftstidende om Mew).

Og lad BT få de sidste anmelderord, der passende går til Per Vers, der på sin originale måde formår at få vejrliget med på scenen: " Det styrtregnede nemlig på den åbne sceneplads, men landets mest ord-opfindsomme solorapper og freestyle-veteran tog det optimistisk: "Insane in my brain - jeg er ved at være træt af den rain - men hvis du ka' klare dig i regnvejr - ka' du klare dig anywhere."

”n særlige ånd over Skanderborg Festivalen har vist sig igen. Vi kan derfor se tilbage på en meget rolig fest med kun en række småting noteret. Det kan ikke undgås, når op mod 40.000 mennesker er samlet til fest. I en provinsby af samme størrelse sker der jo også lidt,’ siger politiinspektør Kristian Thomsen fra Skanderborg Politi. I politiets notesbog står der derfor et par små voldsepisoder, ti anholdelser og konfiskation af små mængder af hash, amfetamin og ecstasypiller. ’Det er ikke meget, og det viser, at festivalens kampagne mod stoffer, som vi også har deltaget i, virker,’ siger Kristian Thomsen. Han glæder sig samtidig over, at de fleste, der er taget med stoffer, ikke er de helt unge, men folk på 25-35 år” (skrev Ritzau).  

”At festivalens 27. udgave må nøjes med fem stjerner, skyldes flere ting, men årets væsentligste indvending må gå på musikprogrammet og præsentationen af dette. Men lige inden jeg vender mig til dette, må lige noteres dyb respekt for den måde, som arrangørerne tacklede det voldsomme regnvejr lørdag på. Ingen er herre over vejret, men har man som festivalarrangør respekt for sit publikum, så søger man af al magt at dæmme op for de værste gener. Og det gjorde man i Skanderborg. Det svuppende muddertæppe i skoven og vandpytterne på udsatte steder er der ikke meget at gøre ved, ud over at iføre sig røjsere. Men de steder, hvor vandet voldte virkelige problemer, blev det løst. Som foran højre Bøgescene, hvor der havde samlet sig så meget vand, at det mindede om en miniatureudgave af Skanderborg Sø” (Jyllands-Posten).

I oktober lanceres webshoppen www.smukshop.dk, hvor man bl.a. kan købe sig en Can Sleep. Altså ikke en overnatningsdåse til baghaven, men en mini-køleskabsudgave af den store model. Som oktober er ved at rende ud, melder Langelands Festivalen sig konkurs – stort set samme dag, som man i Skanderborg sætter 2000 partoutbilletter i tidligt forsalg. (Nye investorer overtager senere festivalen i Rudkøbing, der i 2018 afholdt sin udgave). 

På generalforsamlingen i december kan de fremmødte ikke bare høre om en festival med mange udfordringer (og udgifter). Trods den megen regn blev der alligevel sat omsætningsrekord under festivalen (med 29,3 mio. kr. omsat i festivalens boder og barer, mod 28,1 mio. kr. året før). Og bundlinjen lyser stort, med et overskud på 2,4 mio. kr. ud af en samlet omsætning på små 56 mio. kr. Formand Kirsten Hansen kommer i sin beretning ind på den virkelighed, der mødte nedtagerne, efter publikum var rejst hjem, og siger bl.a.: ”Men åh – så blev det mandag, og sammen med tømmermændene og en brugt festival, der var lukket og slukket, skulle der ryddes op under de værste betingelser, der er set i festivalens historie. Vore nedtagningsfolk måtte arbejde i mudder til knæene og gennemblødte; alt var vådt, beskidt, og det var en næsten umulig opgave, de stod foran. At I formåede at løfte denne opgave, som var nærmest uoverskuelig, det var en præstation af de helt store. I viste, at I har den rette ånd, energi og ansvarlighed.” Det omfattende arbejde med at skabe nyt og med at vedligeholde festivalens mængder af udstyr er efterhånden så kostbart at købe sig til, at generalforsamlingen som de første hører, at man i det nye år vil bygge sit eget tømrer- og smedeværksted i de gamle kreaturhaller på festivalhovedkvarteret FØLA. 

Årets citat (måske):

- I år har vi gjort meget ud af at forsøge at fjerne nogle af alle vandpytterne ved at drikke vandet. Det gik ikke så godt. Jeg fik lidt ondt i maven, fortæller Morten og Rasmus (fra teatergruppen Spøjs, der gjorde deres for at gøre regnvejret overkommeligt for gæsterne).