Den 15. marts sætter festivalen sin nye boform Can Sleep til salg: ”Hver dåse, der er 3,75 meter høj, er en fuldt udstyret bolig indrettet af IKEA. I underetagen kan de heldige beboere i ro og mag sidde i ’dagligstuen’ og nyde de kolde øl og vand, som hver dag fyldes ind i de specialdesignede køleskabe af Royal Unibrew. På første sal – eller på hemsen, om man vil – er der redt op til to med dyner, hovedpuder og hele svineriet – alt sammen på en prima madras. Et vindue i dåsens top giver dig mulighed for at følge med i Karlsvognens vandring hen over nattehimlen. Og om morgenen skal man blot ned ad trappen for at hente dagens nyheder i Jyllands-Posten, der ligger og venter uden for hoveddøren. Skal du barberes, have krøllet håret eller have din mobiltelefon ladet op, er der naturligvis indlagt strøm i boligen. Leje af en bolig på dåse koster 2.500 kr. for fem nætter. Det bliver 250 kr. per næse per nat. Prisen svarer omtrent til en overnatning på et vandrehjem. Oplevelsen bliver med garanti en anden!” (Walther Nyt). Om publikum er klar til Can Sleep? Well, efter omkring 40 sekunders salg kan der meldes totalt udsolgt af overnatningsdåserne.

Der indkaldes til ekstraordinær generalforsamling i maj, hvor det vigtigste punkt på dagsordenen handler om køb af jord og fast ejendom. Eller som der står i indkaldelsen: ”For i tide at sikre Skanderborg Festivals fremtidige udvikling fremsætter bestyrelsen følgende forslag: 1) Køb af jord og bemyndigelse til gennemførelse af byggeri. 2) Optagelse af lån til finansiering af jordkøb og gennemførelse af byggeri.” Det handler dels om at købe noget mere jord i forbindelse med den, festivalklubben i forvejen ejer i Vrold – hvor det er ønsket at bygge en hal til opbevaring af udstyr – og dels om at bygge en etage på festivalens hovedkvarter, FØLA, hvor der er stærkt brug for mere plads til både ansatte og de mange frivillige, der holder deres møder her. De to forslag vedtages med stort flertal og opbakning til planerne.

Sammen med Sundhedsstyrelsen og brancheorganisationen Festival Danmark indgår Danmarks Smukkeste Festival i et nyt samarbejde mod hårde stoffer på festivalerne.

Annis Café har taget navneforandring til Annis Blå Café og er flyttet i bofællesskab med Den Blå Planet. Det betyder, at Caféens sædvanlige repertoire indtager Den Blå Planet frem til kl. 18, mens aftenen og natten fortsat er helliget de nyeste danske kunstnere og de bedste kopibands. Nu bliver der mere ro omkring stedet, og Den Blå Planet får samtidig et solidt eftermiddagsprogram, forklarer medhjælperkoordinator Ulla Lund. I stedet bliver området omkring ubåden omdannet til en mexicansk fiesta under navnet Mexival med bl.a. den populære Crazy Tequila-bar samt Uno Mas – ”en omgang mere” på mexicansk – og en ny restaurant med op mod 400 siddepladser. Hele området dekoreres af teatermalere fra Aarhus Teater, så man virkelig fornemmer den mexicanske stemning, og det flotte torv med springvand bliver det naturlige mødested i området.

En nyhed, der glæder Skanderborgs børnefamilier, er, at gøglerscenen flyttes fra Søbadet til Vandværksbaren under navnet Blusen. Når børneunderholdningen slutter først på aftenen, overtages scenen nemlig af bluesmusikere og det voksne publikum. Ved Globen kan man hygge sig med et fem meter langt bordfodboldspil. I -området bliver der også i samarbejde med Royal Unibrew lavet en ny bar – Krone 1 – hvor en Can Sleep-dåse coatet som en Royal Red er midterholdepunktet. Den er udformet som en kongekrone, og derfor var navnet også oplagt. Krone 1-baren indvies på fornemste vis om torsdagen med en såkaldt ”omvendt Kejserens Nye Klæder” (hvor kejseren har noget på!). Frank Megabody er kejser og altså fuldt påklædt. Til gengæld er de 4 lakajer, der bærer baldakinen, splitterravende nøgne. De, der er kede af, at stagediving er forbudt i skoven, kan nu få deres diver-trang styret med et prøvedyk i den 9.000 L store tank, som magasinet DYK har installeret på området ved Søbadet. I nærheden nyder flere festivalgæster de nye vildmarksbade, kæmpe træbadekar med påmonterede brændeovne. I sandhed godt timet i 2005, hvor omkring tre en halv ud af fire festivaldage er pænt kolde.

En anden nyskabelse på årets festival er en runde velgørenhedsgolf på Skanderborg Golfklubs baner. For 1.000 kr., hvoraf en pæn klat går til Læger uden Grænser, får festivalgæster og medhjælpere lejlighed til at spille golf med de kendte: Thomas Mygind (tv-vært), Lars Herlow (”Klassens tykke dreng”), Uffe Holm (standupper), Michael Fast (”Pretty Maids”) og selveste Alice Cooper (legende) m.fl. Længe ser det ud til, at Alice Copper vil vinde – men det ender dog med sejr til den lokale Lars Kromand, der i præmie får rådighed over Smukbussen i et døgn.

”Tag nu bare lørdagsprogrammet for den storgescene. Med det som eksempel kan vi spare 100 linjers forklarende tekst: Dagen startede med det smukkeste af det sarte i form af Hush' skønsang og sluttede af med The Prodigy – det grimmeste og ondeste, der vel nogensinde er budt på i festivalens 26-årige historie” (Aarhus Stiftstidende). ”… det blev hurtigt klart, at koncerten ville være en lang energiudladning, der ikke bare bød på bandets største hits, men også fik rystet støvet ud af ørene på det fremmødte publikum” (Gaffa om Prodigy). ”Et af højdepunkterne blev hentet i udlandet. De undertippede Prodigy tog røven på de fleste med en koncert a la hestespark i bøgeskovens mulm og mørke. I nærheden af 15.000 tilskuere gik bersærkergang i techno-eufori” (Urban).

”… spændvidden er stor – søndag svingede det fra Aarhus Symfoniorkester via den inderligt smukke koncert med de poetiske amerikanere i Mercury Rev og Kim Larsen til popdivaen Anastacia. på Faithless, den altid oplagte Thomas Helmig, frække Beth Hart, forførende Swan Lee og festivalens mest bizarre indslag – heavy-cellisterne fra finske Apocalyptica, der headbangede deres lange hår, mens buerne strøg strengene til den tungeste sonate, Skanderborg nogen sinde har hørt. Så ok og tak til Bøgescenen. Her var den kvalitet og mangfoldighed, der gør, at en smukfest ikke nødvendigvis også behøver at blive drukfest, for at det skal være sjovt” (Aarhus Stiftstidende). ”Nuvel, Anastacia begejstrede trods alt publikum med et pompøst og temmelig amerikansk show (aftenens hovedperson brast sammen i gråd, da hun berørte den barske canceraffære), så helt til rotterne var maratonforestillingen ikke. Man kunne have håbet på et mere stramt sæt med fokus på musikken, for Anastacia er utvivlsomt en glimrende sanger, og bandet såre kompetent, men sådan skulle det ikke være. Mindre kunne akkurat gøre det” (Gaffa, 3 stjerner).

”Nephew kom, så og smækkede skinke” (BT). ”Nephew tager således stikket ypperligt hjem foran et umådeligt engageret publikum, der til fulde får, hvad de er kommet efter. Danmark ligger for fødderne af Nephew, og vi tillader os at vente spændt på næste kapitel” (Gaffa, 5 stjerner). ”… der er endnu ikke født den digter, der kan skrive sig ud af, at Nephew ikke er Danmarks hotteste navn. Det meste af Danmarks Smukkeste Festival var samlet foran Bøgescenerne, hvor de gav et bazookabrag af en koncert. Som surprise havde de lokket Peter Sommer til at jen, og i yndig duet sang han sig sammen med Simon Kvamm ved flyglet dybere ind i pigehjerterne” (Urban).

”… man lever sig hurtigt ind i en verden af vikingehøvdinge, russisk roulette, Constance og snuskede kældre under en norsk smugkro. Mens orkestret sammen løfter stemningen helt op blandt træerne. Publikummet til Kaizers Orchestra gik derfra med en ordentlig én på opleveren. Og bøgescenerne var varmet godt og grundigt op til resten af aftenens program” (Ekstra Bladet). ”… som ventet var Poul Krebs manden, der kunne skabe samling på Skanderborgs stampublikum og sætte festen i gang – med stærke indgreb af guitaristerne Per Chr. Frost og Rolf Hansen. Poul Krebs live – et sikkert valg” (Jyllands-Posten). ”Sjældent har Skanderborg været så soul-fuld, som da verdens bedste ’Stjerne for en aften’ i går sang skoven lidt grønnere” (BT om Joss Stone, 5 stjerner) ”… det store publikumssus på ’Tigger’, ’Valby Bakke’ og Skanderborg-sangen ’8660’ var alle pengene værd, og mon ikke Sommer også kigger hjem næste år” (osten om Peter Sommer).

”Torsdag aften var Bøgescenen således overladt til den gamle 70'er-horror-glamrocker Alice Cooper, der måske nok har overrasket en og anden ved åbenbart at mestre golfspillet på eliteniveau, men som til gengæld næppe tog fusen på nogen med sit show, hvor han gav den som … nå ja, Alice Cooper” (Aarhus Stiftstidende). ”Rocklegenden Cooper rystede bøgetræerne” (metroXpress). ”Alice Cooper er kendt for sine sceneshows, der gerne indeholder guillotiner, kister og andre morbide rekvisitter. Imellem bøgetræerne viser den aldrende herre, at han, de 57 år til trods, stadig kan lade blodet flyde og slippe af sted med mord på scenen” (Ekstra Bladet).

”Det blev et varmt gensyn med den amerikanske sanger Beth Hart, som i fjor overraskede med en dampende hed koncert i RytmeHans (…) et langt større publikum end i fjor stod klar ved Bøgescenen til at tage imod sangerinden med den vilde udstråling og fascinerende vibrato” (Jyllands-Posten). ”Kompetent og overbevisende forstærkede Danmarks dukkedreng Thomas Helmig sin position som svigermors drøm, da han i blåt skindtøj og slikket hår trak bøgescenerne fulde torsdag aften” (Ekstra Bladet). ”En usædvanlig fokuseret, humørfyldt og selvironisk Thomas Helmig gav torsdag aften festivalfolket en omgang Greatest Hits, der sad lige i skabet” (Jyllands-Posten). ”Sangene går lige i hjertet, og det er vidunderligt bare at stå der og lade sig rive med. Sammen med et sjældent oplagt og engageret publikum, der alene opgjort i antal, mere end indikerede, at koncerten med Texas uden sammenligning var festivalens foreløbig største” (Jyllands-Posten). ”DEN ALTID fashionable amerikanske sangerinde Anastacia lukkede i aftes årets Skanderborg Festival med et brag af en koncert” (MetroXpress).

”Ganske sigende er det, at arrangørerne nævner, at en hjemmeværnsmand har oplevet at blive chikaneret af en festivalgæst. Hvis der er plads til at nævne det på det afsluttende pressemøde, så er det vist gået meget godt. Så tak for i år, og på gensyn under bøgene” (BT). ”Bøgetræerne kan ånde lettet op. Atter er der ro, og det er slut med urin og opkast på barken. Skanderborg Festival 2005 er slut” (Jyske Vestkysten). ”03.30 søndag nat lukkede og slukkede Die Herren den 26. Skanderborg Festival, der havde de færreste soltimer i syv år, men det gøre at feste i gråvejr” (Urban). ”I år satsede festivalen – stort set uden undtagelse – på de sikre navne i Texas og Kim Larsen-klassen. Muligvis godt set, men jeg savnede nu alligevel et navn, der for alvor flyttede og rykkede. Overraskede. MEN NÅR dette er sagt, digt erkendes, at ingen – absolut ingen – festivalarrangør i dette land er i stand til at skabe en fest af de dimensioner, som tilfældet er i Skanderborg. Igen var der i den grad kælet for detaljen. Ud fra den sunde og sympatiske grundholdning, at gæsternes trivsel er i højsædet, præsterede festivalen igen i år at finde den perfekte balance mellem tradition og fornyelse. Og netop dette er det, der gør, at Danmarks Smukkeste Festival er enestående.” (Jyllands-Postens opsummering under overskriften ”Ingen gør det bedre”).

”Men der er en hage,” skriver festivalgæsten Kaspar Bang oven på Smukfest 2005 og fortsætter videre om sin post-festival-blues: ”Der er noget, som man ikke snakker om. Dagene efter. De er et helvede. Det er hårdt, hårdt at skulle omstille sig til et normalt liv, efter at man har rendt rundt i 6 dage med næste øl, pasta bolognese til 35 kroner og en fræk, forførende Kindred-Spirit-Kira klædt i rødt velour som eneste fikspunkt. Det er virkelig hårdt. Det, jeg har oplevet i de sidste par dage, er noget, der minder om den følelse, jeg ville have, hvis jeg havde været en tur hos skattevæsenet for at få meldingen om, at jeg ikke behøver at tænke på skat og indkomst mere, men bare kan hæve, hvad jeg skal bruge, på Told & Skats konto. Og så efter en uge modtager et brev med teksten: ’Aj, undskyld! Vi tog fejl af dig og din nabo’.”

Det store diskussionsemne på årets generalforsamling, den 16. december, er bestyrelsens valg om at forhøje det antal timer, de frivillige arbejder under festivalen, til 21 timer, som et forsøg på at få medhjælpertallet markant ned (det er på årets festival steget til 9.500 – ca. 800 flere end i 2004). Der bliver på generalforsamlingen stillet modforslag om at sætte tallet ned til de sædvanlige 18 timer. Forslaget bliver dog nedstemt af et tydeligt flertal. Og ellers klar opbakning til bestyrelsen i form af genvalg over hele linjen. Årets omsætning er steget omkring 8 % til godt 54 mio. kr. – mens overskuddet er på linje med året før (3,3 mio). I Walther Nyt i januar gør man fremtidens medhjælperjob op i forhold til fritimer og når frem til følgende regnestykke: ”En almindelig medhjælper havde for 10 år siden ca. 37 fritimer, mens festivalen var i gang, fritimer til at feste og høre musik. Selvom vi nu kræver, at der skal lægges yderligere 3 timers arbejde fra hver medhjælper, har den almindelige medhjælper i 2006 hele 53 fritimer, mens festivalen er i gang, og musikken spiller.” Walther Nyt stiller også forskellige spørgsmål til festivalens medhjælperkoordinator i samme anledning: ”Hvorfor er det lige de frivillige, der skal betale for det her? Kan man ikke skære ned andre steder?” Ulla Lund svarer: ”Der er også blevet skåret andre steder. For eksempel er der foreløbig nedlagt tre boder i forhold til sidste år. Men for det første fylder de frivillige fra tre boder ikke meget i den store sammenhæng, og for det andet bliver der jo hele tiden sat gang i en masse nyt, hvor der også skal bruges folk, og så er vi tilbage ved udgangspunktet. Vi bliver nok heller ikke særligt populære ved at skære i musikbudgettet eller andre aktiviteter. En forøgelse af arbejdstiden er det mest effektive redskab, vi har.”